HPV-vaccinedebatten er på ene side båret af et ønske om at hæve vaccinationstilslutningen og på den anden side af en gruppe tvivlere, som ikke ser ud til at lade sig overbevise af de argumenter, som myndighederne fremturer med.

 
Kim Varming er klinisk immunolog på Aalborg Universitetshospital, og han en af de kritiske røster i HPV- vaccinedebatten. Begge hans døtre er vaccinerede med HPV-vaccinen, men havde han dengang vidst, hvad han ved om vaccinen i dag, så havde han ikke gjort det. Så havde han afventet, ligesom mange andre tvivlere ser ud til at gøre.
Kim Varming mener ikke, at den information som Sundhedsstyrelsen lægger frem om HPV-vaccinen er tilstrækkelig balanceret. Det virker som om, at hovedformålet med deres information er at få så høj en tilslutning til vaccinen som muligt, mener han.
”Set fra befolkningens synspunkt burde hovedformålet med informationen være at sikre at den enkelte familie kan træffe sit eget valg på et oplyst grundlag,” siger han.
Tilslutningen styrtdykker
Tilslutningen til HPV-vaccinen er styrtdykket gennem flere år. Det kan man læse alt om i forskellige medier, og sundhedsmyndighederne ser med stor alvor og bekymring på udviklingen, som de ønsker at vende, og som de derfor i disse dage søsætter en stor informationskampagne for at komme i mål med.
På side 16 i det seneste nummer af HPV-magasinet kan man blandt andet læse, at Sundhedsstyrelsen og dens samarbejdspartnere vil forsøge at ramme de tvivlere, som i dag fravælger vaccinen, fordi de ikke føler sig overbeviste om den viden, der indtil nu er blevet præsenteret for dem af myndighederne.
”Vi er bekymrede for og føler med pigerne, når vi hører historier om, at de ikke længere kan leve det liv, de plejede, fordi de er blevet syge. Men samtidig er vi meget opmærksomme på at holde piger med uforklarede symptomer og HPV-vaccinen adskilt – for intet tyder på, at de to ting har noget med hinanden at gøre.”

Sådan skriver Sundhedsstyrelsen blandt andet og fortsætter.

”Et ’nej tak’ til HPV-vaccination skal respek-teres, tvivlen skal anerkendes, og dialogen tages – men samtidig skal forældre ikke lades i tvivl om, at vi i hvert fald ikke er i tvivl om HPV-vaccinens overbevisende effekt i kampen mod livmoderhalskræft.”

Livmoderhalskræft er en alvorlig sygdom, men …

Kim Varming mener dog ikke, at de tal, der lægges frem fra Sundhedsstyrelsen, i tilstrækkelig grad sætter familierne i stand til at sætte risikoen for at udvikle livmoderhalskræft i det rette perspektiv.Sundhedsstyrelsen skriver således fx, at ”Livmoderhalskræft er en alvorlig sygdom, som hvert år rammer ca. 370 kvinder i Danmark. Halvdelen af kvinderne er under 45 år og hvert år dør ca. 100 dør kvinder af sygdommen.

”Man kunne så forledes til at tro, mener Kim Varming, at halvdelen af dem, der dør, er under 45 år – men det er langt fra tilfældet. Ifølge Kim Varming er der kun ca. ti kvinder under 45 år, der årligt dør af sygdommen. Halvdelen af dem, der dør, er rent faktisk over 70 år.

Til sammenligning, fortæller Kim Varming, dør der årligt 400 kvinder i aldersgruppen 12-45 år af andre årsager. Død af livmoderhalskræft udgør således kun 2,5 procent af den samlede dødelighed i denne aldersgruppe. Om det så er en stor eller lille risiko, må den enkelte afgøre, mener Kim Varming.

Lad os blive enige om effekten af vaccinen

På samme måde kan man sætte spørgsmåls-tegn ved HPV-vaccinefortalernes unuancerede fokus på HPV- vaccinens positive effekter, me-ner Kim Varming. I virkeligheden, fortæller han, ved vi ikke, hvilken beskyttelse vaccinen giver mod livmoderhalskræft.

”Der er ikke lavet undersøgelser, der kan vise, om vaccinen beskytter mod kræft. Hvis vaccinen virker, som vi håber, beskytter den mod 70 procent af de vira, der giver risiko for kræft, og dermed kan vi maksimalt redde syv ud af de ti personer, der årlig dør af livmoderhalskræft før 45 års-alderen. Hvis vi er uheldige, kan vi teoretisk set risikere, at vaccinen ikke formår at nedsætte den samlede dødelighed,” lyder det fra Kim Varming.

Det har derfor karakter af en skræmmekampagne, når man fx skriver, at 1.574 af de fuldt vaccinerede piger og kvinder undgår at udvikle livmoderhalskræft, og at 350 af dem undgår at dø af sygdommen, mener han.
”Det virker jo logisk, at en vaccine, der nedsætter risikoen for en HPV-infektion og mindsker hyppigheden af celleforandringer, også vil nedsætte risikoen for kræft og kræftdød. Historien har imidlertid vist os, at vi ofte har taget fejl i sådanne logiske slutninger. Årsagen har været, at biologien ofte er mere kompliceret, end vi umiddelbart forestiller os – ud fra den viden, vi har til rådighed på et givet tidspunkt,” siger Kim Varming.
”Nogle af de ting vi kun ved lidt om på nuværende tidspunkt er for eksempel, hvor mange år vaccinen er effektiv med hensyn til at nedsætte risikoen for virusinfektion, eller hvad der sker på længere sigt med udviklingen af de HPV-vira, som vi ikke er beskyttede imod med vaccinen,” siger han.
Til bunds i bivirkningerne
Derudover kender man på nuværende tidspunkt ikke hyppigheden af de mere alvorlige bivirkninger, som vi hører om i medierne fra tid til anden. Og det, sammen med en mangelfuld testning af vaccinen, inden den blev godkendt, skaber yderligere tvivl, mener Kim Varming.
”De bivirkningsundersøgelser, der blev udført, før vaccinen blev godkendt, var ikke tilrettelagt på en sådan måde, at man kunne udelukke bivirkninger, der skyldes adjuvansen (det stof der tilsættes vaccinen for at gøre den effektiv, red.), idet kontrolgruppen også modtog adjuvans. Det er kendt, at adjuvans kan forstyrre immunsystemet og give anledning til autoimmune sygdomme. I opfølgningsperioden på disse studier fandt man, at 2,3 procent af de medvirkende kvinder udviklede symptomer, der var forenelige med en autoimmune sygdom. Dette var ens for gruppen, der fik vaccinen og for kontrolgruppen, der kun fik adjuvansen og andre tilsætningsstoffer,” konstaterer han med henvisning til HPV-vaccineproducenten Gardasils produktinformation.
Siden HPV-vaccinen blev indført i Danmark i 2008, har der været en række indmeldinger om bivirkninger til vaccinen. Antallet af indmeldte bivirkninger er på godt 2000 svarende til ca. 0,4 procent af de vaccinerede piger/kvinder i Danmark. Halvdelen af de indmeldte bivirkninger kan betegnes som alvorlige, og de betyder for nogle af de syge, at de ikke kan passe deres skole eller deres arbejde.
EMA (European Medical Agency) har udført en række analyser, der har forsøgt at belyse sammenhængen mellem de indmeldte bivirkninger og HPV-vaccinen. Det er ikke lykkedes at påvise en sammenhæng. Det er dog ikke er det samme som at sige, at der ikke er en sammenhæng, mener Kim Varming.
”Der er flere grunde til, at indberetninger kan være et dårligt grundlag for dataanalyse. Vi ved i princippet ikke, om indmeldingerne afspejler virkeligheden, altså hvor megen over- og underrapportering, der finder sted.

En anden problematik er, at hovedparten af de indmeldte patienter er diagnostisk uafklarede uden en egentlig diagnose, hvilket gør det vanskeligt at sammenligne med hyppigheden af disse tilstande i normalbefolkningen. Vi kender således ikke hyppigheden af eventuelle alvorlige bivirkninger,” konstaterer Kim Varming.
Han mener dog ikke, at vi skal stille os tilfreds med status quo, og han mener, at der er flere muligheder for at afklare det spørgsmål, man sidder med i forhold til bivirkningerne.
”Jeg ser to muligheder. Man kunne lave nye lodtrækningsforsøg, hvor halvdelen får vaccine, og halvdelen får saltvand, eller man kunne lave grundige epidemiologiske undersøgelser, der omfatter hele den kvindelige population i bestemte aldersgrupper, og som ikke kun kigger på diagnoser, men som også kigger på sygelighed ved fx at kigge på antallet af kontakter til sundhedsvæsenet. Et sådant studie er undervejs i Danmark, og det ser jeg frem til at se resultatet af,” siger Kim Varming.

Læs Sundhedsstyrelsens svar til Kim Varmings synspunkter i dette svar:

Sundhedsstyrelsens svar til K Varming