Stadig intet nyt fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Styregruppen bag HPV-update var i april inviteret til kaffe i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Tilstede ved mødet var også repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner.

Formålet med mødet var, at vi gerne ville informere de ansvarlige embedsmænd om situationen for de vaccineskadede, belyse hvordan systemet fejler, når disse piger og drenge sendes gennem det danske sundhedsvæsen for en udredning, der kun sjældent fører til noget, samt forhøre os om, hvordan det stod til med at samle et ekspertudvalg, der skulle begynde at se på både et struktureret udredningsforløb og behandlingsmuligheder.

Vi indrømmer, embedsmændene lagde dengang ikke skjul på, at det kunne være en langvarig proces. Men her knapt tre måneder og utallige rykkerskrivelser senere, er der ikke sket nogen udvikling i sagen, så i dag er denne skrivelse sendt til de ansvarlige embedsmænd samt Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg. Brev til Folketinget fra HPV update 30.6.

Du kan også læse brevet på Folketingets hjemmeside her.

Vi giver ikke op. Vi vil fortsat kæmpe alt hvad der står ved vores magt, så vi sikrer retfærdig oplysning om, anerkendelse og behandling af HPV-vaccinens skader og bivirkninger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *