EMA tager skridt til at se på bivirkninger ved HPV-vaccinen

Sundhedsministeren og Sundhedsstyrelsen har netop offentliggjort, at det europæiske lægemiddelagentur EMA, der varetager godkendelser af lægemidler i EU, vil revurdere sammenhængen mellem visse formodede bivirkninger og HPV-vaccinen Gardasil. Tiltaget sker på baggrund af en indstilling fra de danske myndigheder, som har set et stigende antal bivirkningsindberetninger for vaccinen.

HPV-update anerkender, at såvel sundhedsminister som Sundhedsstyrelsen har lyttet til patientforeningen, Dansk Handicap Forbund og de mange forældre, der har opfordret til at se nærmere på situationen. Og at myndighederne nu har taget skridt til, at vaccinens sikkerhedsprofil revurderes.

Læs Sundhedsstyrelsens pressemeddelelse her

Og ministerens svar her

En vedvarende stigning i antallet af indberetninger

Siden TV2 dokumentaren “De vaccinerede piger” blev vist i slutningen af marts 2015, er antallet af indberetninger steget vedvarende. Det skyldes at både piger, forældre, læger og specialister nu er blevet opmærksomme på, at der kan være en sammenhæng mellem pigernes komplekse symptombillede og HPV-vaccinen. Ved udgangen af juni 2015 havde 1.600 personer indberettet tæt ved 9.750 bivirkninger. Tallene fremgår af den månedlige rapport, som Sundhedsstyrelsen udgiver og som kan ses her.

Indberettede bivirkninger ved HPV-vaccinen pr 30. juni 2015

Men der er fortsat læger, der ikke mener der er nævneværdige bivirkninger ved vaccinen. Læs her overlæge Bente Klarlunds indspark i debatten om vaccinens sikkerhed. Indlægget er fra Politiken den 13. juli 2015.

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *