Underskriftsindsamling

Fysisk syge psykiatriseres – patientsikkerheden er truet !
29 formænd for patientforeninger med tilsammen 37.000 medlemmer har længe set med bekymring på en udvikling i sundhedssystemet, der i høj grad truer patientsikkerheden i Danmark.

Dansk Handicap Forbund er på vegne af HPV-update og de bivirkningsramte gået ind denne sag, da mange bivirkningsramte efter HPV-vaccinen får diagnosen “Funktionel Lidelse” eller kronisk træthed (ME -Myalgisk Encephalomyelitis). Og vi opfordrer derfor alle til at skrive under – se mere nedenfor.

Risiko for fejlbehandling af 300.000 mennesker

Omkring 300.000 mennesker risikerer at blive fejlbehandlet, fordi danske psykiatere har valgt at samle en række fysiske sygdomme under det psykiatriske forskningsbegreb “funktionel lidelse”.

Indtil videre drejer det sig om ca. 30 fysiske sygdomme som tinnitus, piskesmæld, præmenstruelt syndrom (PMS), kronisk hovedpine, bivirkninger af HPV-vaccine, lændesmerter m.fl.

En del af disse mennesker får i dagens Danmark en psykiatrisk diagnose – og anbefales, terapi og lykkepiller og træning – selvom de er 100 procent psykisk raske. Deres symptomer forklares med antagelser om “forandringer i hjernen”. Hypotesen savner videnskabeligt bevis og erstatter uden videre de fysiske WHO-diagnoser, som allerede eksisterer for disse lidelser.

De 29 formænd står bag en underskriftsindsamling, som kræver, at folk får en kompetent udredning og en korrekt diagnose istedet for at blive psykiatriseret.

Link til underskriftsindsamlingen: http://www.skrivunder.net/din_patientsikkerhed

Kommentarer

  1. Hanne Koplev skriver

    Rigtigt godt initiativ.

    Vi er alle i risiko for at blive udstyret med diagnosen “Funktionel Lidelse”.
    En uagtsom billist, som bruger sin mobil-telefon under kørsel til SMS, kan hurtigt medføre påkørsel og piskesmæld eller hjernerystelse hos den ramte.

  2. Boris skriver

    “Bivirkningsramte”….? I ved jo faktisk ikke om der reelt er tale om bivirkninger af HPV-vaccinen. Det er en konklusion I drager på forhånd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *